Anbefaling
CARE Danmark 1. april 2008
Til hvem det måtte vedkomme
Jeg har som journalist i CARE Danmark arbejdet sammen med såvel som vejledt Lykke Fabricius Port, der begyndte som journalistpraktikant i organisationen den 1. februar 2008 og skal være her frem til ultimo juli 2008.
Lykke er en kompetent og bevidst ung journalist. Hun er opsøgende, nysgerrig, initiativrig - og samtidig vedholdende; pligtopfyldende og ikke mindst meget talentfuld. Lykke løser med disse værktøjer en række meget varierende opgaver med stort ansvar og kreativitet.
Lykke har helt styr på de journalistikkens genrer og leverer mange typer artikler af høj kvalitet til vores tre medieplatforme - magasin, net og elektroniske nyhedsbreve. Hun er derudover hurtigt arbejdende og kreativ. Det er eksempelvis lykkes Lykke på ganske få timer at levere et velskrevet og punchy indlæg i klimadebatten (i Generalsekretærens navn). Hun formåede at kombinere vores to hovedområder; kvinder og klima i udviklingslandede på en måde, som selv Jyllands Posten fandt læseværdigt. Ulandsstoffet kan være svært at afsætte, og Lykkes succes vidner om materialets kvalitet.
Lykke har en behagelig og ukompliceret facon kombineret med en god personlig integritet. Det er derfor ikke overraskende, at hun hurtigt er blevet en fuldt integreret og meget værdsat kollega i CARE Danmark.
Jeg tøver ikke med at medgive Lykke mine anbefalinger og uddyber dem gerne: 20.677.779
Med venlig hilsen, Marie Sisse Brown - Journalist, CARE Danmark
